Vi gør en forskel for børn & unge

Vi gør en forskel for børn & unge

Børn & unge

Grønlands fremtid, børn og unge, skal vokse op i trygge rammer for at kunne blive engagerede samfundsborgere, og i et forholdsvist lille samfund som det grønlandske, er der brug for alle til at bidrage.

Foreningen Grønlandske BørnOveralt i verden er der børn og familier, som har brug for en hjælpende hånd, råd og vejledning og vi har derfor valgt at samarbejde med blandt andet Foreningen Grønlandske Børn. Foreningen arbejder for at forbedre børn og unges vilkår i Grønland og grønlandske børn i blandt andet Danmark.

Vores samarbejde består blandt andet i, at vi donerer penge til nogle af de projekter, som allerede er søsat.

Kan du se det?/Takussinaaviuk

Foreningen har produceret en lille undervisningsfilm om omsorgsgssvigt af børn, og den har fået stor ros. Filmen er grønlandsk sproget og tekstet på dansk. Filmen henvender sig til alle de, der arbejder med børn og unge. Materiale på grønlandsk er en mangelvare, så filmen gør en stor forskel ved at være på grønlandsk.

Foreningens medarbejdere har udbredt kendskabet til filmen på konferencer og via USB stik på rejser, men der er også konstant behov for at komme ud i små byer og bygder og undervise i, hvordan den kan bruges. 

Se filmen "Kan du se det" her

Film for voksne om det gode forældreskab

Det har vist sig, at filmen som medie er en enormt effektiv måde at sprede et budskab ud til mange mennesker, og da måden, filmen er lavet på, virker til at falde i god jord. Foreningen har derfor også produceret en film for voksne om det gode forældreskab. Filmen forsøger at inspirere forældre til det gode forældreskab og giver blandt andet inspiration til, hvordan man som forældre skaber nogle gode hverdagsstunder sammen med sine børn.

Gunver Justesen fra foreningen fortæller:

"Mange er vokset op med meget unge og usikre forældre og/eller i miljøer med misbrug og omsorgssvigt og ved derfor ikke bedre end at føre dette videre til egne børn. Derudover bliver mange også forældre på et utroligt ungt tidspunkt og mangler støtte og opbakning. Familiecentrene har efterlyst materiale til forældrene, og en af Kan du se det?’s store styrker er, at den er på grønlandsk, hvilket ikke ret meget materiale ellers er."

Sådan støtter Grønlands Rejsebureau

Både filmene og rejseaktiviteterne koster penge, og derfor har vi valgt at øremærke en del af vores donation til dette projekt. Filmene gør en forskel der, hvor de bliver brugt, og de gør en forskel for fagfolk, som arbejder med børn/familier. De kan nu bedre sikre, at børnenes behov varetages. Viden er vejen til forandring og disse film er et godt eksempel på, at man med relativt få midler kan skabe en stor effekt.

Du kan også støtte - giv et beløb eller shop lækre varer i shoppen

Vi støtter også projektet Sapiik - læs mere her