Praktisk information for vores rejsende

Praktisk information for vores rejsende

Praktisk information til vores rejsende

Her finder du praktisk information for vores rejsende. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål i forbindelse med din rejse, men her finder du de mest brugte informationer. Husk altid billed-legitimation, når du skal på rejse.

 

OPDATERING om rejser i, fra og til Grønland vedr. Covid-19

OBS: Kirurgisk maske på alle flyvninger

Når du flyver til, i og fra Grønland er det påkrævet at bære egen kirurgisk maske, som dækker både næse og mund. Børn under 6 år er undtaget. Masken skal bæres, fra du møder op i din afrejselufthavn, og indtil du forlader lufthavnen på din slutdestination.

Masken kan tages af, når du skal spise. Det anbefales, at du tager en ny ubrugt maske på, når du har spist. I Grønland vil masker kunne købes i Pilersuisoq, Pisiffik og Brugsen samt en række andre butikker. 

 

 

Rejser fra Danmark til Grønland

  • Du skal fremvise en negativ COVID-19 test inden indrejse til Grønland. Testen skal efterleve de gældende anvisninger, som du kan finde her
  • Du skal udfylde en SUMUT-blanket før indrejse
  • Det er ikke folk fra alle lande, der kan rejse ind i Grønland. Grønland følger samme retningslinjer som Danmark. En liste over landene kan ses på udenrigsministeriets hjemmeside

Re-test og karantæne i Grønland

Grønlands Selvstyre kræver, at du går i karantæne ved ankomst til Grønland. Du kan lade dig genteste på femtedagen i Grønland. Hvis denne test er negativ, kan du forlade din karantæne (der kan gå nogle dage, før du får svar). Hvis du ikke bliver gentestet, skal du forblive i karantæne i 14 dage. Dette gælder for disse 12 byer: Nuuk, Ilulissat, Sisimiut, Maniitsoq, Qaqortoq, Narsaq, Aasiaat, Qasigiannguit, Qeqertersuaq, Paamiut, Kangerlussuaq og Narsarsuaq.

Hvis din slutdestination i Grønland IKKE er en af de 12 ovennævnte byer eller bygder

I et forsøg på at mindske risikoen for at der kommer smitte til udsatte steder, hvor der er langt til et sygehus, er Grønland delt op. Hvis du skal til byer og bygder, der ikke er på listen ovenfor, skal du re-testes først. Du skal opholde dig i en af de ovenstående byer og bygder, indtil du kan fremvise en negativ re-test taget på femtedagen af dit ophold, eller til du har opholdt dig i 14 dage i Grønland.

 

Fra Grønland til Danmark 

Du kan godt rejse til Danmark fra Grønland nu. Du skal dog være opmærksom på, at du som rejsende på returrejsen til Grønland skal følge de regler, der er opsat i forbindelse med indrejse til Grønland (se linket ovenfor). Du skal eksempelvis have en gyldig, negativ coronatest for at rejse tilbage ind i Grønland.

 

Internt i Grønland

Internt i Grønland er der ikke længere nogen restriktioner på rejser. 

Du kan kontakte os på telefon +299 70 11 07 mellem kl 8 og 16. Er du i Danmark, kan du ringe på +45 33 13 10 11 mellem kl. 8 og 16 dansk tid.

Der kan ske ændringer hele tiden, så vi anbefaler, at du følger med i dagspressen og på www.nun.gl.

 

Har du brug for hjælp?

Du er altid meget velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål til din rejse eller brug for råd og vejledning.